Logerende
Hvepseboet er blevet lidt større, siden billedet blev taget, det sidder et lidt dumt sted, nemlig over døren til redskabsskuret og ved siden af badeværelset.
Det er 3. gang vi har haft logerende. Første gang smed jeg dem ud efter anvisninger, det gør jeg ikke igen. Det gjorde nas, ja jeg blev stukket.
2. gang levede vi i forsigtig, men fredelig sameksistens, det er et par år siden.
Denne gang er det også planen. Men, det er et lille men. Vi var jo dogsitters og ikke i vores sommerhus. Så da vi kom hjem igen var det aften, og vi fik tændt lys. Kort sagt de logerende troede åbentbart, at det var blevet dag, og vi fik besøg, hvor vi ikke havde lyst til det. (I køkkenet) De kan ikke finde ud igen og kan heller ikke overleve. Her til morgen eskorterede jeg tre halvdøde hvepse ud. Måske klarer de sig.
Jeg ville da ønske, de holdt sig væk sammen med andre uønskede dyr, fluer, myrer, snegle og lignende.
Nu ved jeg i det mindste, hvor de er, der har altid været hvepse i haven.
Der findes uønskede dyr, men kun et ondt, mennesket.
Bonusinfo: Hvepse og andre er vilde med Oregano, de har slet ikke tid til at genere os, når den blomstrer.
Seneste kommentarer
Hah, jeg er modsat. Dagen efter skal ting have ekstrasalt! Måske Nissen flytter mit salt, til dine rester om natten?
Det lyder vel nok dejligt - jeg nyder også de kvartere der ikke er helt “turistede” men med et lokalt islæt i form af mange indfødte på cafeerne og butikkerne, der ikke nødvendigvis er de sædvanlige💙.
Ja, jeg har det ikke
Min kæreste ser også sport med både åbne og lukkede øjne. Det må være en slags talent.