Panna cotta
Før vi tog til Portugal var vi på en god italiliensk restaurant Nino e Franco på Blegdamsvej, hvor vi fik en skøn panna cotta til dessert.
Da musen var forbi fredag, lavede jeg den for første gang med friske hindbær, selvom jeg kun havde brugt 2 husblas, var den blevet lidt for stiv, den smagte godt, men det kaldte på et nyt forsøg. Den havde også på et tidspunkt kogt for voldsomt.
To stykker husblas blev lagt i blød.
I fryseren havde jeg en pose havtorn, som jeg på et tidspunkt havde købt. Halvdelen kom jeg i en kasserolle, med en større portion sukker. Næsten 50/50. Saften, der kom, siede jeg fra, da den var kogt ud, skallerne var seje og uspiselige., men jeg havde en skøn saft.
1/4 l piskefløde kom i en kasserolle med 6 spsk sukker og 1 spsk vanijesukker, vanijestænger er blevet rasende dyr, og selv om jeg plejer at strække dem ved selv at lave vaniljesukker, så havde jeg ikke noget liggende.
Fløden blev langsomt varmet op og fik lov til at stå på lavt blus uden rigtig at koge i omkring 20 minutter.
Husblas blev vredet for overskydende vand, en lille smule blev rørt i havtornesaften, og resten blev rørt i fløden. Fløden kom i en lille skål med tud, så bliver den dels lidt mere afkølet, og dels er den lettere at hælde på glas. Glassene med fløden kom i køleskab, og efter en lille times tid var den stivnet, og jeg kunne komme saften, som var sirupsagtig, på.
Bonusinfo: Husblas skal røres godt meget, så den er helt opløst. Og husk at smage til undervejs.
Morgenmadsboller
Burgerboller
Vand - gær - ølandshvede - grahamsmel- salt
Start aftenen før
Ca 2 dl vand og en lille smule gær røres sammen, et par skefulde grahams mel røres i, derefter ølandsmel og lidt salt, der kommes så meget mel i at man kun med stort besvær kan få det blandet med. Står til næste morgen, tænd ovnen for fulde gardiner. Gør hænderne våde, jeg hader at få dej på dem, og form bollerne, sæt dem på plade og kom dem ind i den varme ovn. Ca. 20 min. Hvis man synes, de bliver for mørke, kan der skrues ned for varmen.
De kan pensles med æg inden de kommer i ovnen. Det gør jeg sjældent, tror, det er fordi, jeg som barn lærte, at æg ikke var noget, man frådsede med.
Burgerboller og pølsebrød
16 stk.
50 g smør
4 dl mælk
1 dl yoghurt naturel
25 g gær
2 tsk groft salt
2 tsk sukker
700 g hvedemel (jeg brugte dog 400 g hvedemel og 300 g groft speltmel og det endte helt
lykkeligt og resulterede i en lidt grovere bolle)
- Smørret smeltes med mælken i en gryde og til hele molevitten er fingervarmt.
- Smuldr gæren i en skål og hæld sukker og salt ved.
- Hæld lidt af smørmælken over og rør til gæren er opløst.
- Tilsæt resten af smørmælken og yoghurten.
- Rør melet i lidt ad gangen og ælt dejen grundigt sammen til sidst og lad den hæve tildækket et lunt sted (uden træk/åbne vinduer!) i 45 min.
- Ælt dejen godt igennem og form den til 16 boller, der trykkes let flade.
- Lad bollerne efterhæve i 30 min.
- Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem i ca. 15 min ved 200 grader.
- Samme opskrift kan bruges til pølsebrød
Nem dessert
En meget let og lækker dessert. Ja det er gedeost, men den er ikke voldsomt dominerende
En god dessert
Vi købte noget GRENADINE til cocktail, tequila sunrise for eksempel, men den kan bruges til meget andet. Nå til desserten
Snøfrisk, kan også fås i Berlin hos Kaiser, Hjemme i Irma
Frugt i dette tilfælde ferskner skåret i passende stykker
Lidt mandler hakkede
Lidt chokolade med granatæble hakket
Mandler og chokolade hakkede jeg i en minihakker, som er et godt redskab at have.
Grenadine, har man ikke Grenadine, så lidt flydende honning
Først frugt, så Snøfrisk, så Grenadine eller evt honning. derefter mandler og chokolade.
Den er bare så nem.
Brownie og jordbær
På Falkoneralle ligger en bager, Brødflov. Den er dyr, en brownie koster 25 kr, men hold da op, de er gode, virkelig gode.
Så man tager en brownie fra Brødflov, den er økologisk, en håndfund jordbær og lidt creme fraiche, og vupti man har en dessert. og ja et par blade basilikum giver en fin smag, udover at de pynter
Jordbær med creme fraiche
Vi fik ikke spist alle jordbærene, men de var dryppet med flydende isissukker (Stevia) så jeg kom lidt creme fraiche over og et par blade basilikum.
Grillede abrikoser med ricotta
Man tager nogle abrikoser, 2 til hver er vist passende, hvis man bruger ferskener, kan man nøjes med en. Abrikoserne halveres over og lægges på grillen eller grillpanden, de grilles ret kort tid, så forlad ikke grillen, når de er blevet bløde og har taget farve, tages de af, jeg er en sukkergris, så jeg kom lidt honning på, til sidst kommes en klat ikke flødeskum. men med ricottaost.
Mølleboller
Mølleboller
4 dl sødmælk
1 dl. kogende vand
50g. gær
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
75 g. smør
200 g mølle-hvedemel (svarer lidt Ålandsmel)
500 g. hvedemel ca.
Alt æltes sammen og hæver tildækket ca. 30 min. Herefter æltes dejen og formes til boller (ca 20 á ca. 65 g. stykket), der hæver i 20 - 30 min. Pensles med sammenpiske æg og bages ca. 12 til 15 min ved 200 grader
Kransekage
Det er faktisk ikke det sværeste bagværk at lave. Der er lidt forskellige opskrifter, denne her er enkel, nem og smager godt.
Afbagningen er klart det sværeste, den kan lynhurtigt få for meget.
500 g. rå marcipan, 1 pastoriseret æggehvide, ca 250 g flormelis.
Det æltes godt sammen.skal være blødt, men ikke klæbrigt. Det trilles i passende tykkelse, det første stykker er 4 cm, næste 8, så 12, 16 osv. Stykkerne formes i ringe og klemmes sammen.
Sættes i en 250 grader varm ovn (ikke varmluft), Bages i ca 10 min.til de er lysebrune i toppen, men bliv i nærheden, pludselig går det stærkt.
Glasur: æggehvide, flormelis og meget lidt æbleeddike. Og hav mulighed for at lave et kræmmerhus, giver et noget bedre resultat.
Bouche de Noël
Rouladebund
-
150 g, rå marcipan
-
1 ¼ dl piskefløde
-
3 hele æg – 2 stiftpiskede æggehvider
-
50g blødgjort smør
-
50 g hvedemel
-
60 g flormelis
Pisk marcipan, fløden, de hele æg, smør og flormelis sammen. Tilsæt hvedemel og vend de stiftpiskede æggehvider i. Bred dejen ud på et stykke smørsmurt alufolie 45 x 30 cm2. Bag bunden ca.20 min. ved 195 grader.
Cremefyld
-
¼ l. piskefløde
-
200 g blød nougat
-
50 g mandler
Mandler smuttes, hakkes fin og ristes på en tør pande.
Piskefløde og nougat røres forsigtigt sammen over svag varme og småkoger ca 15 min. under stadig piskning. Tilsæt de ristede mandler. Køl cremen af, og når den er næsten kold, smøres den over rouladebunden, som kan være stænket med lidt orangelikør. Rul rouladen forsigtig sammen.
Overtræk
-
100 g. letbitter chokolade
-
2-3 pæne halve valnødder
-
100 g. sukker
-
pistachemandler
Sukkeret smelt til karamel på en pande og valnøddekernerne vendes hurtigt heri. Køles enkeltvis på en tallerken. Chokoladen smeltes over et vandbad. Pensl den flydende chokolade på langs af rouladen, man må gerne se penselstrøgene, de skal ligne bark. Endestykkerne skæres og lægges på stammen som afsavede grene. Pynt med valnødder og pistacher. Evt. også kristtjørn.
Seneste kommentarer
Hah, jeg er modsat. Dagen efter skal ting have ekstrasalt! Måske Nissen flytter mit salt, til dine rester om natten?
Det lyder vel nok dejligt - jeg nyder også de kvartere der ikke er helt “turistede” men med et lokalt islæt i form af mange indfødte på cafeerne og butikkerne, der ikke nødvendigvis er de sædvanlige💙.
Ja, jeg har det ikke
Min kæreste ser også sport med både åbne og lukkede øjne. Det må være en slags talent.